Courteney Cox og David Arquette er det mest magtfulde par i Hollywoods TV-industri, mener det amerikanske programblad TV Guide baseret på en gennemgang af forhold som synlighed, indflydelse hos producenterne og løn.
Cox og Arquette topper bladets nye liste foran Ellen DeGeneres og hendes kæreste Portia de Rossi.
Længere nede på TV Guides top 10 ses Kevin Bacon og Kyra Sedgwick, William H. Macy og Felicity Huffman samt Zac Efron og Vanessa Hudgens fra "High School Musical".