Alexandras beslutning om at gifte sig borgerligt med fotografen Martin Jørgensen er et fravalg af status til fordel for personlig lykke, vurderer sociologen Emilia van Hauen.
"Hun må personligt have gjort op med sig selv, at det liv, hun lever med Martin, og det, som det indebærer, er mere værd end den sociale status, som hun har i kraft af sit medlemskab af Kongehuset," siger hun til Ritzau.
Sociologen peger også på, at beslutningen også får betydning for prinserne.
"Drengene bliver nu delt mellem et liv i den særegne sociale klasse, deres far tilhører, og den lavere sociale klasse, som deres mor gifter sig ind i," siger hun.
Brylluppet mellem prinsessen og fotografen stå lørdag den 3. marts "under private former", meddeler hoffet.