Mads Gleager blev kendt som den største scorekarl på Paradise Hotel - men hans fedeste date er slet ikke så porno-agtig, som man skulle tro.
Den 28-årige charmetrold lagde damerne ned på stribe i TV3's realityprogram - men ude i den virkelige verden tænker den gode Gleager også på andre ting end sex.
Og hans fedeste date nogensinde - eller rettere: Indtil videre - bød nemlig på alt andet end lige lir og lagengymnastik. Det fortæller charmetrolden selv:
"Vi raflede og drak fadøl. Bagefter købte vi kilovis af McDonald's med hjem og snakkede hele natten. Det var fedt at lave noget andet end det sædvanlige," lyder det fra Mads Gleager ifølge seoghoer.dk.
I aften går det løs igen på Paradise Hotel på TV3 - men det bliver uden Mads Gleager denne omgang.