Skuespilleren Kiefer Sutherland er ufrivillig blevet indblandet i en noget pinlig skandale, hvor en svindler nåede at tømme actionstjernens bankkonto for cirka 4,6 mio. kroner.
Svindleren Michael Wayne Carr forelagde Sutherland en fix investeringsplan, der kunne gøre ham endnu rigere.
At opkøbe kvæg i Mexico og sælge det videre til amerikanske kvægfarmere var ved første øjekast en helt legitim forretningsidé.
Sutherland faldt for den tilsyneladende lovlige forretning - og det samme gjorde et mexicansk ægtepar.
18 år i skyggen
Inden hele korthuset faldt sammen under den udspekulerede fupmager havde han nået at franarre godtroende investorer en formue på én million dollars. Politiet har nu sigtet Carr for at sælge fiktive kvægbestande.
Anklageskriftet på den farverige forretningsmand tæller i alt 12 lovovertrædelser for blandt andet tyveri og bedrageri.
Hvis han kendes skyldig kan han se frem til 18 år i brummen.