Megan Fox er den nye kvinde i front for Emporio Armani Women's Underwear og Armani Jeans.
Og Georgio Armani har netop afsløret de første reklamebilleder af skuespillerinden, hvor hun som så ofte før, viser sin flotte figur frem.
"Megan er ung og sexet og har en masse energi. Emporio Armani Underwear og Armani Jeans handler om ungdommelig attitude, hvorfor hun er perfekt," lyder det fra Giorgio Armani om deres nye stjerne i UsMagazine.com.
Er den afklædte Megan Fox værd at kigge på?
I Armanis nye reklamekampagne, der er skudt af fotograferne Mert Alas og Marcus Piggott, præsenterer Megan Fox designerens forår/sommer-kollektion.
Og kampagnen, hvori Fox viser sin veldrejede krop frem i Armanis undertøj, vil være at finde i modebladene i næste måned såvel som på billboards i New York, Los Angeles, London, Milano, Rom og Paris.
Men er reklamebillederne værd at kigge på? Er Megan Fox hot eller not i Armanis nye undertøj?