Den dejlige danser, der skal dyste om trofæet i Vild med dans i morgen aften, er blevet kørt på skadestuen.
Silas Holst har været plaget af flere uheld, under dette års Vild med dans.
Han har tidligere gennemgået en lungeoperation, men heldigvis var han klar på dansegulvet hurtigt efter.
Alvorligt hold i ryggen
Men nu er den gal igen - i går blev Silas således kørt til skadestuen, med et hold i ryggen. Det skriver B.T.
Det skete under træningen med hans partner, fotomodellen Malena Belafonte, og Silas kunne til sidst slet ikke gå. Han måtte derfor på skadestuen og have en blokade, skriver avisen.
Malena skal nok klare sig
Silas' deltagelse i finalen er nu truet - men TV 2's underholdningschef Gitte Madsen forsikrer, at det ikke får indvirkning på hans partner, Malena Belafone, hvis Silas ikke kan danse i morgen aften:
"Det er den kendte, der skal bedømmes, og ikke den professionelle danser. Hvis Silas eller en af de andre professionelle dansere ikke kan stille op, så erstatter vi dem med en anden. Det har vi prøvet med Vickie Jo, der forvred knæet og blev erstattet af Mie Moltke," lyder det fra Gitte Madsen overfor Billed Bladet.
Men mon ikke, Silas Holst er fit for fight i morgen, når den store finale løber af stablen.