Den svenske kronprinsesse Victorias kommende mand Daniel Westling fik i går en nyretransplantation.
Hoffet oplyser, at operationen gik godt, og at Westling efter omstændighederne har det godt. Donoren af den raske nyre er Westlings far Olle Westling. Det skriver kongelig.tv2.dk samt flere svenske medier.
Westling led af nedsat nyrefunktion. Der venter ham nu et par uger på hospitalet og en længere rekreationsperiode, før han kan genoptage sit daglige virke.
"Afhængigt af patientens erhverv kan man som hovedregel vende tilbage til arbejdet efter tre til seks måneder, men der er eksempler på patienter, der har gjort det meget hurtigere," siger medicinsk professor Michael Olausson ifølge kongelig.tv2.dk.