Finalisterne går ikke af vejen for at bruge beskidte tricks, når der kæmpes om juryens stemmer forud for aftenens finale i Paradise Hotel.
Den ene af de fire finalister, er den smukke Maria, der tidligere har dyrket en hel del lagengymnastik med hotellets største tyr, Mads Gleager.
Så da Gleager i går vendte tilbage til hotellet, for at feste - og for at være en del af juryen i aften - ja, så var han hurtigt tilbage i Marias favn, og der blev i den grad snavet igennem!
Maria fortalte selv til kameraet, at hun da var glad for at se Gleager igen - men hun vidste også udmærket godt, at hun ville bruge sine følelser - og sin krop - til at få Gleager overbevist om, at han skal pege på hende som vinder i aften.
Jon var slangen i Paradiset
Og det havde nok udviklet sig til en hed omgang sex - hvis ikke lige, det var fordi Jon blandede sig... Han ser nemlig hellere sin Paradise-flirt (og kæreste i virkeligheden) Line Sofie som vinder.
Derfor gik Jon til Gleager og fortalte en beskidt hemmelighed om Maria... nemlig, at hun har kysset med deltageren Mark på værelset! Og det var som bekendt Mark, der smed Gleager ud fra hotellet i sin tid. Så Gleager blev sur.
I aften vil det vise sig, om det alligevel lykkedes Maria at få sin gamle flirt til at stemme på hende, når det hele skal afgøres i den spændende finale. Følg med her på tv2.dk.