Sex Pistols-bassisten Sid Vicious er kåret som den vildeste rockstjerne nogensinde.
Han topper suverænt en meningsmåling, mobiltelefonselskabet Orange har gennemført blandt 2.000 britiske musikelskere. Hele 25 procent peger på Vicious.
Guitaristen med det borgerlige navn John Ritchie døde af en overdosis heroin i februar 1979, fire måneder efter at være blevet sigtet for drabet på sin kæreste Nancy Spungen.
Andenpladsen går til Ozzy Osbourne, som engang bed hovedet af en død flagermus under en koncert. Takket være dette nummer klemmer den tidligere Black Sabbath-forsanger sig ind foran Rolling Stones-guitaristen Keith Richards.
Undersøgelsen giver denne top 10 over alle tiders vildeste rock- og popstjerner:
1. Sid Vicious
2. Ozzy Osbourne
3. Keith Richards
4. Amy Winehouse
5. Michael Jackson
6. Marilyn Manson
7. Pete Doherty
8. Britney Spears
9. Courtney Love
10. Madonna
TV 2 Login