Grøn Koncert havde inviteret til fest på skibet M/S Madonna, hvor de bands, som skal spille ved årets grønne koncerter, bl.a. var med - heriblandt Nik og Jay.
I bedste Grøn Koncert-stil var der selvfølgelig masser af kolde fadøl til de festglade og tørstige gæster.
Men det var åbenbart ikke alle, som i rette tid havde forstået, at det, der kommer ind, også skal ud. I al fald måtte den ellers så tjekkede Nik erkende, at han ikke havde helt tjek på blæren.
Under festen havde Nik nemlig fyldt så godt på med fadøl, at det kom meget tæt på en oversvømmelse i hans bukser. Heldigvis for Nik nåede han i sidste øjeblik at springe over borde og lade vandet bag en buks. Det skriver Se og Hør.
Man kan vel godt sige, at han præsterede en tissetår a la 'Blachman'.