Hvis du er en af de mange danskere, der snart pakker bilen og kører på skiferie i din egen bil et sted i Europa, så gælder det om at kende færdselsreglerne på de europæiske motorveje og om at have styr på, hvilket udstyr de forskellige lande kræver af dig og din bil.
Der kan nemlig vanke store bøder, hvis du ikke lever op til de forskellige landes krav.
Få et overblik over reglerne her med hjælp fra feriekonsulent i FDM, Michelle Holmegaard:
Sverige:
Her er vinterdæk på bil og trailer obligatorisk. Derudover SKAl du have en skovl i bilen.
Norge:
Samme regler om vinterdæk og skovl gælder her. Derudover kan snekæder også være nødvendige for overhovedet at kunne komme frem.
Tyskland:
Vinterdæk obligatorisk. Derudover skal du være opmærksom på miljøzonemærket - det skal du have, hvis du skal køre udenfor motorvejen i Tyskland.
Østrig og Schweiz:
Snekæder kan være obligatoriske visse steder - og de skal have en bestemt mærkning. Du skal desuden huske at betale afgiften for at køre på de østrigske motorveje og sætte mærket, der viser, at du har betalt, i forruden.
Husk at motorhjelme er lovpligtige for alle under 15 år, der skal stå på ski i Østrig.
Det er en god idé at have kontanter med til ØStrig. Der er mange steder, hvor man ikke kan betale med kreditkort.
Italien:
Du skal have en sikkerhedsvest liggende i bilens kabine, så du kan tage den på, hvis du går i stå på motorvejen og skal ud og placere en advarselstrekant.
Her skal alle under 15 år også bære sikkerhedshjelm på løjperne.
Frankrig:
Samme regler som Italien.
Tjekkiet:
En førstehjælpspakke er obligatorisk i bilen. Det koster en bøde, hvis du ikke har en.