Spørgsmål:
Hej David.
Jeg er stor fan af TV2-Beep og besøger siden hele tiden, det er et kanon arbejde du laver.
Jeg skal til at købe en ny bærbar omkring de 13", som mest skal bruges til studiebrug og som et multimediecenter. Den må helst ikke være for dyr, men skal stadig være hurtig og fremtidssikret. Har du nogen forslag eller evt. links til test af forskellige bærbare/netbooks? Derudover skal jeg også ud at have en iPhone, så ved ikke om en macbook ville være smartere?
På forhånd tak for hjælpen
Andreas Bagunck
Svar:
Hej Andreas
Tusind tak for rosen.
For det første så lad os lige få tingene på plads. Du behøver ikke en Mac-computer for at kunne få mest ud af iPhone. En PC fungerer lige så godt.
For det andet så spørger du om 13-tommeren. Der er desværre et noget begrænset udvalg af de små såkaldte netbooks med 13-tommer, hvor jeg endnu ikke er stødt på nogen, der er rigtig gode. Hvis du derimod kan leve med 10-tommer, som er det normale på sådanne små computere, så er Samsungs håndsæbe-lignende netbook rigtig lækker. Den hedder N310.
Ligeledes er jeg også godt tilfreds med HPs Mini 1000-serie, der har været ude på markedet et stykke tid, og derfor også kan købe til en fordelagtig pris. Hvis du derimod mener, at 10-tommer er for småt, så skal du op i 15-tommer, og her er kunne Lenovos nye N-serie måske være en mulighed.
Håber det er hjælp nok, ellers er du velkommen til at skrive igen.
Mange hilsner
David Helstrup Guldager