Madonna håber på, at hun kan udnytte sin stjernestatus til at promovere sin mand Guy Ritchies nye film.
Derfor har hun sammen med sin instruktør-mand inviteret en række prominente navne til et VIP-arrangement, hvor de indbudte får lov til at se 'Revolver' før den officielle, amerikanske premiere.
Arrangementet afholdes på søndag. Blandt de indbudte er Howard Stern, Lauren Bacall, Helena Christensen, Patricia Clarkson og Ivanka Trump.
En kilde fortæller: "Madonna planlægger at puste lidt stjernestøv ud over Guys seneste gangsterfilm."
Sangerinden håber naturligvis på, at hendes stjerneposition vil kunne hjælpe filmen, som har modtaget meget kritik - både i England og ved Toronto Film Festival.
Guy Ritchie har valgt at ændre en del i filmen, inden den amerikanske premiere. Måske hjælper det på kritikernes dom? På rollelisten ses Ray Liotta, Jason Statham, Andre Benjamin samt Vincent Pastore.
Pastore siger om filmen: "Man skal være meget opmærksom - måske er man nødt til at se den to gange, før man regner ud, hvad den handler om. Men det betyder jo ikke, at det er en dårlig film."
'Revolver' får premiere i de amerikanske biografer den 7. december.