Den genforende pigegruppe Spice Girls stod på scenen sammen for første gang i ni år torsdag aften. Det skete sammen med en masser modeller i frækt undertøj.
Victoria Beckham, Mel B, Geri Halliwell, Emma Bunton og Mel C skulle optræde med to sange til lingerifirmaet Victoria's Secrets årlige modeshow.
Helt i stil med de frække Victorias' Secret piger var kryddersildene majet ud i stramme militæragtige spadseredragter med dyb udskæring designet af Roberto Cavalli, så de forstod nok at sætte skik på aftenens veloplagte publikum.
Spice Girls fremførte det nye hit "Headlines (Friendship Never Ends)" samt den gamle Spice-klassiker "Stop", da de indtog scenen i Kodak Theatre i Hollywood. Eller fremførte er måske så meget sagt. Munden bevægede sig på alle fem piger, men begge sange var playback.
På trods af at stemmebåndene ikke blev sat i sving, mener Geri Halliwell, at minikoncerten var en god måde at varme op til bandets kommende verdensturné, som starter i Vancouver den 2. december.
Koncerterne vil indeholde både nye og gamle hits lovede Emma Bunton, der på trods af rygter om interne stridigheder og divanykker blandt pigerne, fastholdt, at det hele er "super sjovt".
Se billeder fra det sexede Spice Girls comeback-show i galleriet til højre.