1. Gomorgen Danmark Go morgen danmark venstremenu d. 3. marts, 2011, kl. 18:20

  2. Goaften Danmark Go aften Danmark venstremenu d. 3. marts, 2011, kl. 18:29

  3. Morten Resen Morten Resen d. 3. marts, 2011, kl. 18:29
  4. Ida Wohlert Ida Wohlert d. 7. september, 2010, kl. 15:49

    Vært

  5. Mikkel Beha Mikkel Beha d. 3. marts, 2011, kl. 18:33
  6. Katrine Hertz Katrine Hertz d. 7. september, 2010, kl. 16:05

    vært

  7. Lisbeth Østergaard Lisbeth Østergaard d. 3. marts, 2011, kl. 18:30
  8. Michelle Bellaiche Michèle Bellaiche d. 3. marts, 2011, kl. 18:35
  9. Cecilie Frøkjær Cecilie Frøkjær d. 3. marts, 2011, kl. 18:34

Fem typer der hader 'Twilight'

d. 17. november, 2011, kl. 15:40

The Twilight Saga: Breaking Dawn Part 1
The Twilight Saga: Breaking Dawn Part 1

Robert Pattinson og Kristen Stewart fra Twilight

Den seneste i rækken af film bygget over Stephenie Meyers teenage-vampyr-romance-romaner har premiere i dag, torsdag.

Serien af film har solgt som meget lidt andet, og man finder næppe mange i hovedmålgruppen af yngre damer, der ikke i et vist omfang begejstres af fortællingen om Bellas forelskelse i den dystre vampyr Edward og deres mange prøvelser.

Hvem, der har ret, skal vi her på underholdningsredaktionen slet ikke gøre os kloge på. Det behøver vi i øvrigt heller ikke, for det er der så sandelig en del andre, der har gjort.

Salgstallene taler vist lidt for sig selv på den ene front. For mange er den vanvittig god underholdning, og måske også en historie, de kan spejle sig i.

Washington-avisen The Atlantic har samlet en række af de kritiske synspunkter, og her danner der sig et billede af seks forskellige typer, der ikke bryder sig om de ellers så populære film og bøger:

Litteraturfolket
En af de kritikpunkter, der oftest er blevet nævnt i forbindelse med Twilight bøgerne og filmene er, at de ifølge folk, der påstås at have forstand på litteratur, simpelthen er elendigt skrevet. 'Overpompøst sprog', 'langtrukkent plot',' klichefyldt dialog' og en 'nærmest irrelevant hovedperson', er nogle af de udtryk som kritikerne har brugt om værket.

Forfatteren Stephen King, der selv ikke er bleg for at skrive om vampyrer og andre overnaturlige væsner i sine uhyggelige romaner, bliver citeret for den mest direkte kritik af sagen med ordene:

"Stephenie Meyer kan ikke skrive noget som helst af værdi."

Vampyr-elskerne
De uddøde blodsugere i Twilight-universet er simpelthen ikke gode nok, mener fans af de mere klassiske vampyrer.

Forfatteren Anne Rice, der stod bag Vampyrkrønniken, der blandt andet tæller 'En vampyrs Bekendelser', der blev til en ret kendt film med Tom Cruise og Brad Pitt, siger, at HENDES vampyrer ville se ned på Edward, James og alle de andre:

"Lestat og Louie har medlidenhed med vampyrer der glimter I solen. De ville i øvrigt aldrig gøre skade på udødelige, der har valgt at spendere evigheden på at gå i gymnasiet om og om igen i en lille by. Ikke mere end de ville skade de fysisk handicappede eller de mentalt udfordrede. Mine vampyrer har format! De har overskud til at have barmhjertighed." forsikrer hun.

Ateisterne
Så er der dem, der mener at hele historien er kristen propaganda. Og forfatteren er da også Mormon. Altså medlem af den trosretning, vi herhjemme kender som 'Jesu Kristi kirke af sidste dages hellige', en trosretning, der traditionelt går en del op i deres religion.

Og man kan argumentere for, at meget af handlingen i mistænkelig grad, stemmer overens med disses moralbegreber.

For eksempel synes Edward at det er enormt vigtigt at holde fast i familien, og der kan ikke blive tale om at have sex med den ellers kønne, unge Bella, før de bliver gift.

Literatur- og religionsskribenten John granger, skriver: "Twilight er dybest set en lignelse over en vantro, der bliver omvendt og tilpasser sig mormonernes tro og liv."

Feministerne
'Twilight handler om en pige, der er så forgabt i en dreng, at hun slet ikke kan fungerer efter, at han slår op med hende. Og da de endelig finder sammen igen, så dropper hun al videre uddannelse, så de kan blive gift straks efter high school, og hun bliver naturligvis straks gravid på deres bryllupsrejse.

I øvrigt så bringer Bellas ægteskab med Edward hende op i en helt anden social klasse, som hun elles havde været afskåret fra.

Et dybt forældet kønsrollemønster og kvindebillede, der ikke just er et eksempel til efterfølgelse, mener kvindesagskvinder:

"Alle feminister burde ikke bare hade Twilight men løbe skrigende væk," lyder de hårde ord fra en feministorganisation ifølge The Atlantic. Og bladet Ms. Magazine uddyber:

"Dette er en film fyldt med køns-stereotyper. Testosterondrevet maskulin aggression, kvinder, der svinder ind af sorg over ulykkelig kærlighed, drenge der skruer på motorcykler og piger, der kigger på imens."

Mandesagsforkæmperne
Og som om, det ikke skulle være slemt nok for piger at se på, så mener grupper, der kigger på mænds rettigheder og udvikling heller ikke, at det er noget for det maskuline køn at lære fra

"Det kan lægge et totalt unfair pres på unge mænd, at skulle leve op til at være sådan en superhelt, der bare kan rede damen hver gang," lyder det i den kristne avis Christianity Today.

Hvad synes du om Twilight filmene? Os din mening i kommentarerne i bunden af artiklen.

  1. Prins Williams smukke kone er havnet midt i en hidsig debat om pelsværk - helt uden skyld

  2. Der er tradition for, at de skandinaviske tronfølgere er faddere til hinandens børn

  3. Der er masser af danske film at glæde sig til i år. Filmanmelder- og journalist Ann Lind Andersen giver dig her et udpluk af det, du kan se frem til

  4. Billedet af den afdøde sangerinde stammer angiveligt fra en privat højtidelighed

  1. Sæt dig godt til rette i sofaen og gør klar til hygge med en god tv-serie - på DVD.

  2. Allerede fra starten af året bliver der skudt med skarpt fra de mange spilfirmaer.

  3. Skal der spil under juletræet i år? Så læs med her, hvor vores spilekspert Thomas Bense guider der gennem spil-junglen og fortæller dig, hvilke spil, der passer til hvilke typer.

  4. To af de helt store actionspil op mod jul er Assassins Creed II og The Saboteur, der helt sikkert nok skal stå øverst på mange unge mænds ønskeseddel.

footer disclaimer d. 3. marts, 2011, kl. 14:23

disclaimer