Kronprinsesse Victorias livvagt fra det svenske sikkerhedspoliti er blevet anholdt og sigtes nu for voldtægt.
Gennem lang tid har han haft ansvaret for den svenske kongefamilies sikkerhed og blandt andet fungeret som livvagt for kronprinsesse Viktoria. Nu er politimanden fra det svenske sikkerhedspoliti imidlertid anholdt for voldtægt.
Manden blev tirsdag pågrebet på sit arbejde, hvorefter han blev varetægtsfængsel og sigtet for at have voldtaget sin tidligere kæreste den 18. september. Det rapporterer Expressen.
"De har haft et forhold, og da kvinden forsøgte at afslutte det, skete forbrydelsen," fortæller en kilde til den svenske avis.
Ifølge den sigtede politimands forsvarer nægter hans klient sig skyldig i anklagerne.
"Der er meget tynde beviser. Han siger, han er helt uskyldig i alle anklager. Der må snart komme en opklaring, og den vil vise, at han intet har gjort, lyder det fra advokat Patric Lindblom.