Realitystjernen Sidney Lee var tæt på at komme alvorligt til skade, da han faldt ned fra et stillads under en druktur.
Ifølge Se og Hør er det at få klippet hestehalen af, langt fra det værste der er sket i en brandert for den 30-årige "Singleliv"-stjerne.
"Engang, da jeg var pissefuld, kravlede jeg op i et stillads. Desværre kunne jeg ikke holde fast, så jeg faldt syv meter ned. Men jeg kan ikke huske andet, end at jeg pludselig ramte jorden. Og det gjorde ondt," fortæller Sidney Lee.