At få fortalt om en bytur handler ikke kun om at underholde vennerne, men om at håndtere tragiske begivenheder og bryde med hverdagens tabuer.
Især unge mennesker elsker at fortælle deres venner om lørdagens vilde druktur på byens barer og diskoteker.
Selv om man måske kunne fristes til at tro, at drukhistorierne bare er en sludder for en sladder, fortjener de ofte vilde fortællinger at blive taget seriøst.
Det konkluderede Sébastien Tutenges fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet og Morten Hulvej Rod fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, da de i 2009 lavede en analyse af danske unges drukhistorier.
Skabe identitet
Ifølge analysen er der fire hovedforklaringer på, hvorfor de unge elsker at dele deres drukhistorier med andre.
For det første gælder det for den unge om at danne sig en identitet igennem fortælling.
"Fortællerne fortæller dem selv og deres publikum om, hvem de er, og måske hvem de gerne kunne tænke sig at være," lyder det i analysen.
Håndtere tragiske begivenheder
Derudover er en vigtig del af langt de fleste drukhistorier, at de skal være underholdende og få dem, der lytter til at grine.
"I de fleste tilfælde syntes vores informanter, at det var morsomt at fortælle og høre om fulde mennesker, der opfører sig tåbeligt og gør sig selv til grin. En god drukhistorie får næsten altid dem til at grine," konkluderer Sébastien Tutenges og Morten Hulvej Rod.
Ikke alle drukhistorier bliver dog fortalt for underholdningens skyld. Den tredje grund til at fortælle drukhistorier drejer sig nemlig om evnen til at kunne håndtere tragiske begivenheder.
"En lille, men betydelig del af drukhistorier bliver fortalt med alvor, bekymring eller direkte sorg. Fælles for disse historier er, at fortælleren er blevet manipuleret og i sidste ende gjort fortræd mod kræfter, som de var fuldstændig forsvarsløse mod. Tabet af kontrol var uforsætligt og fuldstændigt. Sådan nogle tragiske historier fortælles ikke for at underholde," lyder det.
Opkast, blod, urin og bæ
Den fjerde og sidste grund, til at danskerne fortæller deres drukhistorier, er interessen i at udforske tabuer.
"Drukhistorier fungerer som et medie til at udforske dele af vores eksistens, som almindeligvis er gemt væk og bliver ignoreret i hverdagen. Derfor er omdrejningspunktet for mange af historierne udtrykkelige beskrivelser af opkast, blod, urin, bæ og forskellige former for lovovertrædelser," forklarer Sébastien Tutenges og Morten Hulvej Rod.
Netop overtrædelser af loven under en bytur er udtryk for, at det sandsynligvis ikke blive set som acceptabelt - hverken af fortælleren selv eller dem, der lytter - hvis det var sket på en almindelig hverdag, og drukhistorierne liver op i de regler, vi lever efter i dagligdagen.
